MØGLÆKKERT TIL HAVEN!
Udfordring
Champost® er en familieejet virksomhed fra Thy med et bredt sortiment af jordprodukter baseret på pasteuriseret og komposteret hestemøg.
I 2022 tager Champost® beslutning om at prøve lykken på det tyske marked. Med økonomisk støtte fra SMV:Eksport indledes en markedsundersøgelse, der skal give en kvalificeret vurdering af Champost's potentialer på det tyske marked. På baggrund heraf besluttes at gå med Champost® Jordforbedring i de mængder, som virksomhedens nuværende produktionsanlæg er i stand til at skalere.
Challenge: Hvordan kan Champost® Jordforbedring opnå synlighed og fodfæste på et marked, der allerede bugner af jordprodukter i alle afskygninger?
Strategi
På baggrund af undersøgelsen opstilles en Go2Market-strategi, der skal positionere Champost® Jordforbedring på en måde, så det skiller sig ud fra mængden. Dertil skal produktet have en markedsform kategorisering, certificering og registrering ved det tyske duale system.
Det skorter ikke på jordprodukter i de tyske havecentre og byggemarkeder, så der er brug for at skille sig ud både af navn og udtryk. Produktets tyske kategorisering som ”organisk gødning” udnyttes som USP i positioneringen overfor andre, lignende jordprodukter.
Champost’s Jordforbedring bliver til ”Schöner Mist”, hvilket får de fleste tyskere til at trække på smilebåndet. Der opsættes et frækt og farverigt C.I., der bryder med det typisk ”tyske look”, men stadig taler til den ”tyske tankegang” og ind i den eksisterende diskurs om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Herefter følger emballage, B2B-præsentationsmateriale, hjemmesider og social media content til hhv B2B og B2C med hvert sit individuelle udtryk. Efterspørglen ved slutkunderne understøttes med et mix af digital marketing, social media og pressearbejde.
En B2B-salgsagent ansættes på interimsvilkår og sørger for at få produktet listet ved de udvalgte distributionskæder. Med hjælp fra advokat opstilles kontrakter og AGB's. Der stiles efter gode samarbejdsaftaler ved distributørerne med fokus på gensidig win-win.
Champost® Schöner Mist når de tyske butikker i efteråret 2023. Lancering følger til foråret 2024.
Målgruppe(r)
B2B: Indkøbere og butikschefer ved mellemstore Havecenterkæder.
B2C: Haveejere samt højbeds- og altanentusiaster